Hunden i bilen efter et uheld: først dyret, så bilen

Efter et færdselsuheld med hunden i bilen kommer dyret først og bilen bagefter. Sørg for, at stedet er sikret, og at hunden ikke kan løbe ud på vejen. Tjek vejrtrækning, tandkødets farve og bevægelserne. Kør derefter til en dyrlæge, også selv om hunden virker upåvirket, fordi indre skader kan vise sig først efter nogle timer. Først når hunden er set til, er det tid til at fotografere skaderne og tale med forsikringen.

Hvad gør du i de første minutter efter uheldet?

Stands bilen på et sikkert sted, tænd havariblink, og sæt advarselstrekanten ud, hvis du kan gøre det uden selv at komme i fare. Tag så stilling til hunden. Et skræmt og smertepåvirket dyr kan løbe direkte ud på vejen, så snart en dør eller bagklap åbnes. Sæt snoren på, før du åbner, eller åbn kun en dør ad gangen, og hold hunden tæt ved dig.

Tal roligt og undgå pludselige bevægelser. En hund med smerter kan bide, også selv om den er blid til daglig, og den reagerer ofte på berøring af netop det sted, der gør ondt. Hvis hunden ligger i bagagerummet, kan en jakke eller et tæppe lagt løst over kroppen gøre det lettere at løfte den uden at presse på en skade. Er der passagerer, der er kommet til skade, går de naturligvis forud, og der ringes efter hjælp på det europæiske alarmnummer 112, som virker i både Danmark og Frankrig.

Hvordan tjekker du hunden på stedet?

Du kan ikke stille en diagnose, men du kan skaffe de oplysninger, som dyrlægen får brug for. Gå efter de samme få ting hver gang:

• Vejrtrækningen: er den rolig, eller er den hurtig, anstrengt eller støjende?
• Tandkødet: løft forsigtigt læben. Lyserødt er normalt, mens blegt, hvidt, blåligt eller meget rødt tandkød er et alvorligt tegn.
• Bevægelserne: rejser hunden sig, og belaster den alle fire ben? Halter den, eller holder den en pote løftet?
• Smerte: jamrer hunden, når du rører ved ryggen, maven eller halsen, eller virker den usædvanligt stille?
• Blødninger: se efter sår på poter, ører og under brystkassen, hvor pelsen kan skjule dem.

Giv aldrig hunden smertestillende medicin, der er beregnet til mennesker. Paracetamol og ibuprofen kan være farlige for hunde. Gå heller ikke i gang med at presse på en mistænkt skade eller bøje et ben for at se, om det er brækket. Mere om de første greb, og om fejlene man skal undgå, står i artiklen om førstehjælp til kæledyr.

Skal en hund, der virker uskadt, alligevel til dyrlæge?

Ja. Et trafikuheld kan give skader, der ikke ses udefra. Under et kraftigt stød kan hunden få blødninger i maven eller brystet, en bristet milt, blå mærker i lungerne eller en skade på rygsøjlen, og adrenalinen gør, at mange hunde virker påfaldende raske i de første timer. Det er den samme logik, som gælder efter et fald fra højden eller en påkørsel, og derfor anbefaler dyrlæger, at et dyr, der har været med i et uheld, altid ses.

Kontakt klinikken telefonisk på vejen. Fortæl, hvad der er sket, hvor hårdt det gik, og hvad du har set hos hunden, så personalet kan gøre klar. Uden for åbningstid hjælper dyrlægevagten, og hvordan opkaldet foregår, er forklaret i artiklen om akut hjælp og dyrlægevagt. Er du i Frankrig, kan den lokale dyrlæge findes ved at søge på kortet i telefonen eller spørge på hotellet eller feriehuset. Tag hundens pas med, så vaccinationer og chipnummer kan ses med det samme.

Hvilke tegn kan komme senere?

Selv efter en ren undersøgelse er det værd at holde øje med hunden de næste døgn. Ring til dyrlægen, hvis du ser et af disse tegn:

• opkastning, især hvis den gentager sig, eller hvis der er blod i den
• en hård eller spændt mave, eller en hund, der ikke vil have, at man rører ved den
• blegt tandkød, hurtig vejrtrækning eller usædvanlig træthed
• hoste, vanskelig vejrtrækning eller en blålig tunge
• manglende lyst til at spise eller drikke, eller blod i urin og afføring
• halten, der bliver værre, eller en pote, den ikke vil støtte på

Skader på hoved og kæbe kan også vise sig senere. En hund, der slår hovedet mod rammen af bilen, kan knække en tand eller få en sprækket kæbe og vil ofte spise forsigtigt eller savle mere end normalt. Artiklen om tandspecialist til katten forklarer, hvordan knækkede tænder og kæbeskader undersøges, og det meste af det gælder også for hunde.

Hvad gør du ved bilen, når hunden er set til?

Når dyret er i trygge hænder, kan du tage fat på bilen. Fotografér skaderne fra flere sider, både tæt på og på afstand, og tag billeder af stedet, af nummerplader og af vejskilte. Er flere biler indblandet, udfylder man i Frankrig typisk den fælles skadeanmeldelse, som på fransk hedder constat amiable. Husk også at skrive ned, hvor og hvornår uheldet skete.

Kontakt dit forsikringsselskab, og få afklaret, hvordan skaden skal anmeldes. Som regel er det dit eget vilkår og din selvrisiko, der afgør, om en lille bule eller en skramme overhovedet bør meldes. Er der også sket noget med hunden, kan dyrlægeregningen indgå i en sag, hvis du har en dyreforsikring, og vilkårene er forklaret i artiklen om sygeforsikring til hund og kat. Gem alle kvitteringer og journalen fra dyrlægen.

Er skaden på bilen lille, kan værkstedet ofte vurdere den på billeder, før du kommer forbi. Skete uheldet på en ferie i Sydfrankrig, beder et karrosseriværksted i Plan-de-Cuques nord for Marseille om fotos og et par oplysninger og ringer tilbage med et tilbud, så du ikke skal bruge en ferieeftermiddag på at køre rundt. Hvis du er lejer, skal du i stedet kontakte udlejeren først, og artiklen om lejebil med hund i Frankrig gennemgår, hvordan det foregår.

Hvordan sikrer du hunden bedre i bilen næste gang?

Et uheld sætter spørgsmålet i et nyt lys. En hund, der løber frit rundt i bilen, kan blive kastet mod ruderne eller ind i forsæderne ved en kraftig opbremsning, og den kan også blive et projektil for passagererne. Der findes tre almindelige løsninger, og valget afhænger af hundens størrelse og af bilen.

En sele, der er beregnet til biler og fastgøres til sikkerhedsbæltet, passer til de fleste hunde på bagsædet. Et transportbur, der står fast i bagagerummet, giver ro til en nervøs hund, men det skal være stort nok til, at hunden kan stå og vende sig, og det skal fastgøres, så det ikke glider. Et gitter mellem bagagerum og kabine holder hunden på plads, men beskytter den ikke selv ved et kraftigt stød. Mange dyrlæger anbefaler produkter, der er afprøvet ved kollisionstest, fordi mærkningen i butikkerne ikke altid siger noget om styrken.

Det hjælper også at øve sig. En hund, der er vant til at ligge i sit bur eller i sin sele, tager længere køreture med mere ro. Læs mere om forberedelserne i artiklen om rejse med kæledyr, og planlæg pauser med vand og frisk luft, så hunden ikke bliver træt og urolig.

Hvad bør du have med i bilen?

Et lille sæt i bilen gør en nødsituation lettere. Pak en rulle gaze og en selvklæbende forbinding, et par handsker, en lille saks med afrundede spidser, et tæppe, en skål og en flaske vand. Læg også en kopi af hundens pas, dyrlægens telefonnummer og forsikringsoplysningerne i handskerummet. Tjek kittet en gang om året, så forbindinger og handsker stadig er rene og hele.

Kort opsummeret

Hunden først, bilen bagefter. Sikr stedet, tjek vejrtrækning, tandkød og bevægelser, og kør til en dyrlæge, også når hunden virker upåvirket. Hold øje med tegn som opkast, hård mave og slaphed i de næste døgn. Fotografér bilen, når dyret er set til, og kontakt forsikringen. Brug uheldet til at gøre næste tur sikrere med sele, bur eller gitter. Du kan læse mere om dyrevelfærd og ansvar som hundeejer hos Dyrenes Beskyttelse.