Hjertet i hverdagen: puls, blodtryk og kolesterol

Blodtryk og kolesterol er to mål for, hvordan hjertet og blodårerne har det. Blodtrykket viser, hvor hårdt hjertet skal presse for at sende blod rundt i kroppen, mens kolesterol er et fedtstof, som kroppen selv bruger, men som i for høje mængder kan sætte sig i blodårerne. Myndighederne anbefaler 150 til 300 minutters bevægelse om ugen, og flere kostmønstre er undersøgt for deres betydning for hjertekarsygdom.

Hvad betyder blodtryk og kolesterol i praksis?

Blodtryk måles i to tal. Det øverste tal er systolisk tryk, altså trykket i det øjeblik hjertet trækker sig sammen. Det nederste er diastolisk tryk, trykket mellem to slag, når hjertet hviler. Et almindeligt udgangspunkt er omkring 120 over 80, men grænserne afhænger af alder, andre sygdomme og den enkelte persons samlede risiko. Forhøjet blodtryk giver sjældent mærkbare symptomer, og derfor bliver det ofte fundet ved en rutinemåling. Kolesterol findes i flere fraktioner. LDL kaldes ofte det dårlige kolesterol, fordi et højt niveau bidrager til ophobning i blodårerne. HDL kaldes det gode, fordi det hjælper med at transportere kolesterol væk fra blodårerne. Tallene vurderes ikke hver for sig. Lægen ser på det samlede billede sammen med blodtryk, rygning, diabetes og alder. Pulsen kan mærkes ved håndleddet eller på halsen. I hvile ligger den typisk mellem 60 og 100 slag i minuttet for voksne. En hurtig puls i hvile kan have mange forklaringer, fra feber og stress til koffein og visse medikamenter. Det er ikke et selvsynonym for sygdom, men et tal, der bliver mere brugbart, når det ses sammen med de andre målinger. For den, der vil læse mere om, hvordan hjertet og de daglige tal hænger sammen, findes der et engelsksprogligt magasin om hjertets grundbegreber, som forklarer pumpen, pulsen og de almindelige målinger i et lettilgængeligt sprog.

Hvor meget bevægelse anbefaler myndighederne om ugen?

De offentlige anbefalinger peger på 150 til 300 minutters moderat bevægelse om ugen for voksne. Moderat betyder, at pulsen stiger, og at man kan tale, men ikke synge. Alternativt kan 75 til 150 minutters hård bevægelse give noget af det samme. Bevægelsen kan deles op i mindre bidder, for eksempel 30 minutter fem dage om ugen, og den behøver ikke foregå i et fitnesscenter. Ud over den ugentlige pulshævende aktivitet anbefales styrketræning for de store muskelgrupper to gange om ugen. For ældre og for personer med nedsat mobilitet kan balde- og styrkeøvelser være med til at forebygge fald. Der er også et selvstændigt råd om at bryde langvarig stillesiddende tid. Det betyder ikke, at al motion skal erstattes af små pauser, men at opbrud i løbet af dagen har værdi i sig selv. For den enkelte er det ofte lettere at holde fast i et mønster end i et enkelt træningspas. En fast gåtur efter arbejde, cykling til indkøb eller trapper i stedet for elevator er eksempler, der kan lægges ind i en almindelig uge uden særligt udstyr.

Hvilke kostmønstre er undersøgt for hjertekarsygdom?

Forskningen har især undersøgt hele kostmønstre frem for enkelte fødevarer. Det gælder det nordiske kostmønster, middelhavskosten og planterige kostmønstre med frugt, grøntsager, bælgfrugter, fuldkorn, nødder og fisk. Fælles for dem er et lavt indhold af forarbejdede kødprodukter, søde drikke og raffineret sukker. Det nordiske kostmønster bygger på råvarer, der findes i Norden: rodfrugter, kål, havre, rug, bær, fisk og rapsolie. Middelhavskosten lægger vægt på olivenolie, fisk, grøntsager og bælgfrugter og på måltider, der spises i roligt tempo. Begge mønstre er blevet fulgt i befolkningsstudier over mange år, og de er forbundet med lavere forekomst af hjertekarsygdom i de undersøgte grupper. Det betyder ikke, at et enkelt måltid afgør noget. Pointen i kostmønstre er netop, at det er helheden over uger og måneder, der tæller. En uge med fisk to gange, grøntsager til de fleste måltider og fuldkorn i stedet for hvidt brød er et eksempel på et mønster, der kan holdes over tid.

Hvordan læser man en varedeklaration og vurderer saltindhold?

Varedeklarationen er opdelt i to kolonner: en for 100 gram eller 100 milliliter og en for den portion, producenten angiver. Den første kolonne er den mest brugbare, når forskellige varer skal sammenlignes, fordi portionsstørrelser varierer meget mellem produkter. Saltindholdet står ofte som salt og ikke som natrium. For at omregne natrium til salt ganges natriumindholdet med 2,5. En vare med 400 milligram natrium per 100 gram indeholder altså omkring 1 gram salt per 100 gram. Til sammenligning indeholder uforarbejdede råvarer som grøntsager, frugt og frisk kød kun små mængder natrium. Myndighederne anbefaler, at voksne ikke indtager mere end omkring 6 gram salt om dagen. Det svarer til cirka en teskefuld. Størstedelen af saltet i en almindelig kost kommer ikke fra saltbøssen, men fra forarbejdede fødevarer som brød, pålæg, færdigretter og ost. Derfor er det ofte mere effektivt at kigge på de faste varer i indkøbskurven end at skære ned på saltet ved bordet. Ud over salt er det værd at se på mættet fedt og tilsat sukker i de samme varer. Fuldkornsindholdet kan aflæses i ingredienslisten, hvor fuldkorn skal stå tidligt, hvis det udgør en stor del af varen.

Hvordan spiller søvn og stress ind på hjerterisikoen?

Søvn og stress påvirker blodtryk og puls. Anbefalingerne peger på omkring syv timers søvn for voksne, og både for lidt og for meget søvn er i undersøgelser forbundet med øget risiko for hjertekarsygdom. Kortvarig søvnmangel kan hæve blodtrykket midlertidigt, mens langvarige søvnproblemer kan gøre det sværere at holde faste rutiner med kost og bevægelse. Stress i hverdagen kan give en oplevelse af hjertebanken og et midlertidigt løft i blodtrykket. Det er en normal reaktion, men vedvarende stress kan føre til dårligere søvn, mere stillesiddende tid og andre vaner, der på sigt påvirker hjertet. Ro, regelmæssige sengetider og korte pauser i løbet af dagen er nogle af de forhold, der bliver nævnt i den almindelige forebyggelse. Det er værd at huske, at søvn, bevægelse og kost ikke er tre adskilte områder. En gåtur om eftermiddagen kan lette indsovningen om aftenen, og en bedre søvn kan gøre det lettere at vælge de måltider, man egentlig gerne vil spise.

Hvornår bør man få målt sine tal?

Der findes ikke én alder, hvor alle bør måles. Blodtryk og kolesterol bliver typisk vurderet i forbindelse med andre konsultationer, og hyppigheden afhænger af den enkeltes risiko. Har man forhøjede tal i familien, rygning, diabetes eller tidligere hjertekarsygdom, kan det være relevant at få dem målt tidligere og oftere. Ved en måling er det en fordel at hvile et par minutter, sidde med ryggen støttet og have armen i hjertehøjde. En enkelt høj måling er ikke ensbetydende med en diagnose. Ofte laves flere målinger over tid, eventuelt suppleret med en måling derhjemme, før et behandlingsforløb besluttes. For den enkelte handler det ikke om at måle alt hele tiden, men om at kende sine egne tal og følge dem over tid. Tallene er redskaber, ikke domme, og de bliver mest brugbare, når de ses sammen med søvn, bevægelse og de varevalg, der ligger i indkøbskurven uge efter uge. Mens hjertet holder blodet i gang, bærer leddene kroppens vægt hele dagen. For ejere med en hund, der også har ondt i leddene, hænger de to ting sammen: overvægt belaster både hjerte og led, og daglig bevægelse er et fælles gode. Pote & Pels har samlet viden om led og bevægelse, herunder ledtilskud som glucosamin, chondroitin, MSM og omega-3, antiinflammatorisk kost, vægtkontrol og genoptræning efter en korsbåndsskade. Siden gennemgår også, hvordan hjemmet kan tilpasses, så hunden lettere kan holde sig i ro og komme sikkert op og ned.