Vaccination af hund og kat

Vaccination er en af de mest effektive ting, en dyreejer kan gøre for at forebygge alvorlig sygdom. Alligevel er der mange spørgsmål knyttet til den: hvilke sygdomme den beskytter mod, hvor ofte den skal gentages, og hvorfor programmet ser forskelligt ud fra hund til hund og fra kat til kat. Denne artikel gennemgår forløbet i den rækkefølge, en dyreejer møder det.

Hvad en vaccine gør

En vaccine indeholder ikke en aktiv sygdom. Den giver immunforsvaret et forvarsel, så kroppen kan genkende og bekæmpe en smitte, hvis den senere møder den. Efter vaccination dannes antistoffer, og for nogle sygdomme holder beskyttelsen i flere år, mens den for andre falder hurtigere. Det er forklaringen på, at nogle vacciner gentages hvert år og andre sjældnere. Dyrlægen vurderer både sygdommens alvor og dyrets risiko, når programmet lægges.

Grundvaccination af hvalpe og killinger

Unge dyr har brug for et særligt forløb, fordi antistoffer fra modermælken kan blokere for vaccinens virkning i de første uger. Derfor gives grundvaccinationen typisk som flere doser med nogle ugers mellemrum, indtil hvalpen eller killingen er gammel nok til at danne sin egen beskyttelse. Det er vigtigt at overholde tidsintervallerne, fordi en forsinket eller manglende dosis kan efterlade dyret ubeskyttet i en periode, hvor det begynder at møde omverdenen. Klinikken planlægger forløbet sammen med ejeren, så det passer med hvalpens første måneder i hjemmet.

Hvilke sygdomme der vaccineres mod

Hos hund beskytter den faste vaccination mod alvorlige virussygdomme som parvovirus og hundesyge samt mod andre smitsomme lidelser, der kan give alvorlig sygdom. Hos kat dækker programmet blandt andet katteherpesvirus, calicivirus og panleukopeni, som er de sygdomme, killinger og unge katte oftest rammes af. Nogle vacciner gives kun til dyr i særlig risiko, for eksempel katte, der kommer ud eller lever tæt sammen med mange andre katte. Det er en faglig vurdering og ikke en fast pakke.

Genopfriskning og hvor længe beskyttelsen varer

Efter grundvaccinationen følger en genopfriskning, ofte efter omkring et år, hvorefter intervallet forlænges for de fleste vacciners vedkommende. Hvor langt intervallet er, afhænger af vaccinen, sygdommen og dyrets levevis, og derfor bør det stå i dyrets vaccinationskort, hvornår næste dosis falder. Det er en god vane at tage vaccinationskortet med til hvert besøg og at bede klinikken om at notere, hvad der er givet. Et dyr, der skal med på rejse, har desuden brug for en gyldig vaccination mod rabies, og den skal være givet i god tid inden afrejse.

Bivirkninger og hvad man kan forvente

De fleste dyr reagerer ikke mærkbart på en vaccination. Nogle bliver lidt trætte eller ømme på stedet det første døgn, og det anses for normalt. En sjælden reaktion kan vise sig som hævelse i hovedet, opkastning, besværet vejtrækning eller kraftig sløvhed, og den kræver et opkald til dyrlægen med det samme. Det er nyttigt at blive på klinikken i et kvarters tid efter vaccinationen, hvis dyret tidligere har reageret, eller hvis det er en lille race. Klinikken kan også notere en tidligere reaktion i journalen, så den tages i betragtning næste gang.

Er vaccination nødvendig, hvis dyret aldrig kommer ud

Mange ejere spørger, om en indekat eller en hund, der mest er i haven, overhovedet har brug for vaccination. Svaret afhænger af, hvordan dyret lever. Smitte kan komme ind i hjemmet med sko, tøj, besøgende dyr eller et dyr, der har været på pension. En indekat kan desuden komme ud ved et uheld, og en killing, der flytter til et nyt hjem, møder nye dyr. Derfor anbefaler de fleste klinikker et grundprogram til alle dyr og tilpasser derefter genopfriskningen. Det er en samtale om risiko, ikke et spørgsmål om ja eller nej.

Hvordan du forbereder besøget

Et vaccinationsbesøg er en god anledning til at få undersøgt andet end vaccinationen. Skriv ned, hvis dyret har kløet sig, tabt sig, haft dårlig ånde eller ændret adfærd. Tag vaccinationskortet med, og oplys hvilken medicin og hvilke ormekure dyret har fået. Hvis dyret er bange for fremmede, kan det hjælpe at komme lidt før og at vente i bilen eller udenfor, så venteværelset undgås. Nogle klinikker tilbyder også et roligere tidspunkt på dagen, og det kan være værd at spørge om.

Vaccination og andre dyr i hjemmet

Et hjem med flere dyr kræver lidt omtanke, når et nyt dyr kommer til. En hvalp eller killing, der endnu ikke er færdigvaccineret, bør ikke møde dyr, hvis vaccinationsstatus er ukendt, og den bør heller ikke gå i områder, hvor mange fremmede dyr færdes. Samtidig er det vigtigt ikke at isolere det unge dyr helt, fordi socialiseringen foregår netop i de uger. Løsningen er ofte at lade hvalpen møde rolige, vaccinerede hunde i private haver og at bære killingen i favnen, når den skal se verden udenfor. Klinikken kan hjælpe med at lægge en plan, der tager hensyn til begge dele.

Risiko, levevis og et program, der passer

Der findes ikke ét program, der passer til alle dyr. En hund, der rejser, går på jagt eller møder mange hunde i hverdagen, har en anden risiko end en ældre hund, der mest er i haven. En kat, der kommer ud, har en anden risiko end en indekat. Dyrlægen vejer derfor dyrets alder, helbred og vaner sammen med de sygdomme, der faktisk forekommer i området. Det kan betyde, at nogle vacciner gives hvert år og andre med længere interval, og at et dyr, der har haft en bivirkning, får et andet forløb. Målet er den bedst mulige beskyttelse med færrest mulige behandlinger, og det er en vurdering, der bør tages sammen med den dyrlæge, der kender dyret.

Kilden bag og hvor du læser mere

Generelle oplysninger om vaccination og forebyggelse findes hos Netdyredoktor, som drives i samarbejde med danske dyrlæger, og hos Fødevarestyrelsen for regler knyttet til rejse og smitsomme sygdomme. Vaccinationsprogrammet for det enkelte dyr lægges altid af den behandlende dyrlæge, og det er den vurdering, der gælder.