Hjerte og lungeorm hos hunden

Hjerte og lungeorm er to forskellige parasitter, der ofte nævnes sammen, fordi begge kan give alvorlig sygdom hos hund. Den ene sætter sig i hjertet og de store blodkar, den anden i luftvejene. Fælles for dem er, at en hund kan være smittet længe, før ejeren ser noget. Denne artikel forklarer smittevejene, hvad en test viser, og hvordan behandling og forebyggelse foregår.

Hvad hjerte og lungeorm er

Hjerteorm er en rundorm, der som voksen lever i lungearterien og højre hjertedel. Lungeorm lever i luftvejene og kan give hoste og nedsat kondition. Begge parasitter har et livsforløb, hvor mellemværter spiller en rolle, og det er forklaringen på, at smitten ikke overføres direkte fra hund til hund. Ormene findes i områder, hvor mellemværterne trives, og risikoen afhænger derfor af, hvor og hvordan hunden færdes.

Smitteveje

Hjerteorm overføres gennem myg, der har suget blod fra et smittet dyr. Når myggen stikker en hund, kan den overføre larver, som efter nogle måneder udvikler sig til voksne orm. Lungeorm smitter gennem snegle og snegleslim, som hunden kan få i sig ved at slikke på jorden eller spise græs. Det er en af grundene til, at hunde, der snuser meget i fugtigt terræn og spiser planter, kan være i højere risiko end hunde, der mest går på asfalt. Ingen af smittevejene kræver kontakt med et andet smittet dyr.

Hvornår en test er relevant

En blodprøve kan vise, om hunden er blevet smittet, men tidspunktet for prøven betyder noget, fordi der går uger fra smitte til, at testen slår ud. Derfor kan en negativ prøve taget for tidligt give en falsk tryghed, og nogle gange gentages prøven efter et stykke tid. En dyrlæge kan også vurdere behovet ud fra symptomer som hoste, nedsat udholdenhed eller hurtig træthed ved motion. Hos nogle hunde opdages smitten først ved en tilfældig undersøgelse, fordi dyret ikke viser tydelige tegn i begyndelsen.

Behandling og forløb

Behandlingen afhænger af, hvilken parasit der er tale om, og hvor langt forløbet er. Nogle behandlinger gives som en kur over uger, og nogle hunde har brug for ro i perioden, fordi ormenes død i lungekredsløbet kan give en reaktion. Klinikken følger typisk op med en ny prøve for at kontrollere, at behandlingen har virket. Hvis hunden har tydelige symptomer, kan det være nødvendigt at behandle under overvågning. Derfor bør en mistanke om hjerte eller lungeorm ikke behandles på egen hånd med et produkt købt uden aftale.

Forebyggelse i praksis

Forebyggelse bygger på to ting: at mindske risikoen for smitte og at opdage smitten tidligt. Hunde, der færdes i områder med meget fugt, græs og myg, kan have gavn af en aftalt behandlingsplan, som dyrlægen lægger ud fra dyrets alder, vægt og vaner. Det er samtidig en god idé at holde hundens vaccinationer og øvrige ormekure opdaterede, fordi en svækket hund har sværere ved at klare en parasitinfektion. Skålvand bør skiftes dagligt, og mad bør ikke stå ude, hvor snegle og insekter kan komme til.

Hvad ejeren kan observere

Hjerte og lungeorm giver ikke et entydigt symptom. Hoste, hurtig træthed ved leg, nedsat appetit og vægttab kan være tegn, men de kan også skyldes noget andet. Den vigtigste observation er ændringen fra det normale: en hund, der plejer at løbe i tyve minutter og nu kun vil fem, er en hund, der bør undersøges. Det er den slags forandring, en ejer ser først, og den er værd at skrive ned og fortælle videre til klinikken.

Test i forbindelse med andre undersøgelser

En blodprøve for orm tages ofte i samme besøg som andre undersøgelser, for eksempel et sundhedstjek eller et før-operationstjek. Det er praktisk, fordi det sparer dyret for et ekstra besøg, og fordi en prøve kan give svar på flere ting på én gang. Hvis hunden har været i et område med meget myg i løbet af sommeren, kan det være relevant at fortælle det, så dyrlægen kan vurdere, om prøven skal tages på et bestemt tidspunkt. Tidspunktet er en del af fortolkningen af svaret.

Hvordan en test foregår på klinikken

En test for hjerte og lungeorm tages som en blodprøve, og den kan ofte analyseres på klinikken eller sendes videre til et laboratorium. Selve prøvetagningen er hurtig og kræver kun, at hunden holdes roligt, mens der tages blod fra et ben. Nogle dyr får et lille barberet område, og det vokser ud igen. Hvis svaret er positivt, drøfter dyrlægen, hvordan behandlingen skal forløbe, og om der er behov for yderligere undersøgelser, for eksempel røntgen af brystkassen. Et negativt svar er ikke altid det sidste ord, fordi smitten kan være for ny til at blive fanget, og derfor kan prøven blive gentaget efter nogle uger.

Myg, snegle og årstider

Risikoen for smitte følger årstiderne og vejret. Myg er aktive i de varme måneder, og snegle kommer frem i fugtigt vejr. Det betyder, at risikoen ikke er den samme hele året, og at den heller ikke er den samme i hele landet. En hund, der færdes i skov og ved vand i sensommeren, er udsat for noget andet end en hund, der går på fortovet i byen om vinteren. Det er værd at fortælle dyrlægen, hvor og hvornår hunden færdes, fordi det er med til at vurdere, om en test eller en forebyggende behandling er relevant.

Myndighedernes vejledning og kilder

Regler og oplysninger om smitsomme sygdomme hos dyr findes hos Fødevarestyrelsen, og praktiske forklaringer på parasitter findes hos Netdyredoktor. Læs også om vaccination af hund og kat og om sundhed og forebyggelse, hvis du vil have de øvrige faste rutiner med. En mistanke om orm hos et konkret dyr skal altid vurderes af en dyrlæge.